Retningslinjer
Lejebetingelser og praktisk information
Under rengøring nedenfor beskrives, hvad der skal gøres inden afrejse.
Rygning i alle bygninger er forbudt, vi henviser til at benytte de udendørs askebægre.
Rygning og åben ild i plantagen er ikke tilladt. På bålpladsen er i velkomne til at lave bål.
Der må ikke fældes træer på lejrens grund.
Der holdes ryddeligt og pænt på udenomsarealet og i bygningerne.
Inventar og materialer behandles med respekt.
Lagen skal benyttes også ved brug af sovepose.
Madrasserne må ikke tages ud af køjerne/sengene.
Møbler skal stilles på plads jf. møbleringsplaner (ophængt på lejren).
Der må kun bruges fyrværkeri i perioden 27. december til og med 1. januar. Resten af året er det ulovligt for privatpersoner at bruge fyrværkeri.
Der må ikke spilles musik for åbne vinduer og døre efter kl. 24.
Ved udluftning skal musikken stoppes, mens vinduerne er åbne.
Vi henstiller til, at indtagelse af øl, vin og spiritus sker med omtanke.
Alle mangler og uregelmæssigheder meddeles lejrinspektøren eller udlejer inden afrejse.
Udgifter ved skader forvoldt på bygninger eller inventar, erstattes fuldt ud af lejer. Udlejers krav af denne type, ophører ikke ved lejeperiodens udløb.Udlejer skal have meddelelse om skaden.
Ved ankomst og afrejse aflæses de to el-målere.
Nøgler til lejren samt aflæsningsskema for el-forbrug lægges i postkassen ved afrejse.
Lejer skal slukke de to HPFI-relæer ved afrejse.
HFI-relæ og el-målere er placeret med den ene i spisekammer bag køkkenet i hovedbygningen og den anden på bagsiden af hytte nr. 2.
Hvis I ikke har oplyst ankomst- og afrejsetidspunkt, bedes I meddele dette til vores inspektør på telefon 25 63 89 38. Denne vil normalt være til stede, når I ankommer på lejren, og når I forlader lejren igen. Indtal blot en besked, hvis der er telefonsvarer på.
Medbring selv toiletpapir, køkkenruller, viskestykker, karklude, store sække til affaldsstativet i køkkenet og lagen til beskyttelse af madrasserne.
Der er gratis internetadgang (WiFi) i lejrens hovedbygning.
Depositum skal være rettidigt indbetalt, og samtidig skal lejekontrakten være returneret rettidigt i underskrevet stand. I modsat fald er lejeaftalen ugyldig.
600 meter til offentlig transport (tog på strækning mellem Struer og Thisted)
400 meter til strand
Nærmeste indkøbsmuligheder
6 km til indkøb i Humlum mod syd
8 km til indkøb i Hvidbjerg mod nord
12 km til indkøb i Struer mod syd, hvor alle indkøb kan foretages
(lavpris/supermarkeder, varehuse og en masse specialforretninger)
Følgende skal gøres umiddelbart inden afrejse fra lejren efter endt ophold:
Madrasser børstes og sættes på højkant.
Alle gulve fejes.
Alle borde tørres grundigt af
Bænke sættes op på bordene med benene opad.
Alt anvendt køkkengrej (service, gryder, fade osv.) vaskes af og stilles på rette plads.
Køleskabe og frysere rengøres, afrimes og efterlades ved afrejse med lågerne åbne.
Komfur og ovn rengøres grundigt.
Opvaskemaskinen rengøres.
Kartoffelskræller rengøres grundigt, hvis den er blevet brugt.
Vi gør opmærksom på, at det er en lejr, og at der dermed kan forekomme spindelvæv, sand ved døre og vinduer pga. blæsten og anden småsnavs.